Angst og traumer

Pludselig kommer angsten uventet og man går næsten i panik og bremser midt på vejen.

Michael Hansen

Angst er en stærk følelse, som er præget af magtesløshed overfor en ukendt trussel.
Angsten er altid ledsaget af somatiske fornemmelser, såsom hjertebanken, muskelspændinger, hyperventileren, stærk svedafsondring og dødsfølelse. Angst er jo forsvar mod en ukendt trussel og man danner angst som reaktion på en traumatisk situation. Det er ens Jeg der reagerer på truslen.

Når panikangsten tager over
Dem som har oplevet angst som pludselig er opstået, kaldes panikangst, ved hvor forfærdeligt det er og hvor lammet man bliver i hele kroppen. Nogle oplever det mens de kører bil. Pludselig kommer angsten uventet og man går næsten i panik og bremser midt på vejen.

Hvorfor opstår angst?
Ja der er mange indgangsvinkler til angst men hvis man har stress fyldte perioder, sygdom, problemer i familien, problemer i ægteskabet og man samtidig bærer på et traume, ja så kommer angsten hurtigere og den vil være tilbagevendende. De fleste for oftere angst når de har forladt hjemmet.

Sådan behandles traumet
Behandling af angst foregår ved at man ”vender tilbage” til traumet. Traumet er jo fortrængt og derfor kan man ikke forstå hvorfor man får angst da man ikke har en kendt faktor, altså traume.

Det behøver ikke at være noget ganske forfærdeligt traume, men der er noget i traumet som fremkalder angsten.

Så sammen vender vi tilbage til barndommen, ungdomslivet og gennemgår alle livsfaser, hvor vi får vendt traumer og andet som blokerer og herefter forsvinder angsten af sig selv. Denne proces kan tage lang tid, da alle traumer ofte er ubekendte faktorer i en persons liv.

Angst er meget udbredt, men alle angst former kan helbredes.