Unge med problemer

Der er mange unge der i dag slet ikke kan følge med. Der er en stor stigning i ADHD, personlighedsforstyrelser, relationsforstyrelser, psykoser og mange kan ikke finde ud af, hvorfor deres liv bare ikke fungerer.

Diagnose er ikke relevant

ADHD er efter min mening en diagnose som ikke er relevant. Den tilsigter at sætte nogle unge i bås, og der gøre dem ”syge”. Jeg mener mange unge bare ikke kan følge med, og derved reagerer de anderledes og modsat det forventede.

Mange unge har et stort forbrug af stoffer. Mange ryger hash og hvis man kan styre det, bliver det ikke så stort et problem, men mange gør det, for at falde til ro.

Jeg har tidligere haft klienter med ADHD og alle har, udover deres daglige forbrug af medicin, haft et stort forbrug af hash. Dette kaldes også for selvmedicinering.

Forventningspres og skæren i sig selv

Mange unge kan heller ikke magte det store forventningspres der er på dem. Det kan være via skolen, gymnasiet og andre forventninger, som gør, at de ikke kan forstå processen og hvad der sker, med det resultat, at de bliver forvirret, ”stresset” og kan slet ikke finde deres plads.

Mange piger skærer i sig selv. Dette gør de ofte fordi den fysiske smerte overdøver den psykiske, at kroppen reagere med øget endorfin produktion, så det føles som et ”fix”.

Når man er ung er der meget at tage stilling til. Den globale verden er blevet mindre og der er meget større krav til de unge end der blot var for 20 siden. Det er som om man forventer mere og mere og man må erkende, at der bare er nogle som ikke kan følge med.

Når man ikke passer ind i omverdenens bokse

Skolen har en firkant som man forventer alle skal kunne passe ind i. Der er altså bare nogle som ikke passer og hvad skal man gøre af dem? Den nye skolereform ”tvinger” jo skolen til at tage imod, ”de svære elever”, dem som før var i specialklasserne og som nu skal integreres i den ”almindelige klasse”. Ja, men giver dette ikke store problemer for resten af klassen?

Et forløb for unge

Når unge skal i psykoanalystisk behandling er det ofte 1-2 års forløb. Dette afhænger af hvor moden de er og hvor dårlige de har det. Ofte er det en god ide, at komme til behandling 2 gange om ugen i en periode.

Man arbejder med det aktuelle og tager stilling til, hvad den enkelte har som problem. Der arbejdes meget løsningsorienteret og problemorienteret frem for regressivt.

Det er altid muligt at forbedre den enkeltes situation.

Mange unge kan ikke magte det store forventningspres der er på dem fra skoler, omverden og familie. De bliver forvirrede, stressede og kan slet ikke finde deres plads.

Michael Hansen