Skyld og skam

Skyld og skam er to begreber som alle kender. Det er to følelser som er tæt beslægtet og begge er smertefulde, men de aktiveres af forskellige oplevelser og er forbundet med forskellige konsekvenser.

Skam

Skam er en sammensat pinagtig følelse, der er forbundet med oplevelsen af at være pinlig, ofte i forbindelse med nøgenhed og seksualitet, samt af at komme til kort og ikke være god nok. Den ledsages typisk af en kropslig reaktion i form af rødmen og et ønske om at være usynlig eller at synke i jorden.

Når mor og far siger:”Skammer du dig ikke?”

Psykoanalysen ser begrebet skam som noget tillært i den kultur man vokser op og ser det som modstand, altså et psykisk forsvar. Der kan være mange grunde til at man skammer sig men det er meget almindeligt, især i familier hvor moralen er høj, bliver det også brugt som opdragelsesmiddel. Alle har nok, mere eller mindre, hørt sine forældre sige, ”skammer du dig ikke”, når man har gjort noget forkert.

Hvis man har hørt dette tilstrækkeligt mange gange og det tynger en, ja så kan det blive noget som påvirker ens liv ret meget.

Når man arbejder med skam i behandlings øjemed, bliver det at få afdækket,  ”hvorfor, skammer du dig” . Her arbejdes centralt med begrebet skam, hvor vi genspiller de situationer hvor du har følt skam og taler om hvorfor og hvordan man kommer videre.

Skyld

Skyld er anderledes fra skam. Det er en angstfølelse i form af selvbebrejdelser, anger og dårlig samvittighed. Forskellen er at skyld giver én angst, hvilket skam ikke gør.

Skyld er også noget tillært.

Der findes kulturer hvor skyld næsten ikke findes og hvis det gør, er det i så lille grad, at det bliver ubetydeligt.

Skyld er jo noget som ikke er synlig hos den enkelte. Man kan godt få korte symptomer som ved depression, men de er ofte kortvarige. Et eks. Et barn slår en rude i stykker. Mor og far er ikke hjemme og han føler sig skyldig. Når mor og far kommer hjem og han får accept, ” det gør ikke noget”, letter skylden med det samme. Altså skyld, er ofte noget meget hurtig og forbigående. Skyld kan afhjælpes med accept.

Man har set det indenfor cykelsportens verden i de sidste år. Mange har erkendt sig skyldig i doping, men de har ikke gjort det fordi de er skyldige, men fordi skammen tynger dem så meget.

Her ses tydelig den forskel der er på skam og skyld.

Behandlingen af skyld bliver altid kædes sammen med skam og derfor er de to begreber svære at skille ad. Ofte føler man sig også skamfuld når man er skyldig, så derfor behandles de samtidig. Man genspiller situationer hvor man har følt skyld og derved får man gennemlevet situationen og kan handle anderledes, da følelser jo kommer frem når man taler om situationen