I de senere år er der sket et skred i hvordan, især unge, opfatter deres krop og kropskulturen har ændret sig
meget i forhold til tidligere. Er det ikke almindeligt at kropskulturen ændrer sig? Er kropskulturen noget vi
skal have i et samfund? Kan vi undvære kropskultur? Hvad gør vi for ikke at være så fokuseret på kroppen?
Unge og krop.
Det er især hos unge der er en opfattelse af krop og skønhed. Hvornår er man så ung? Min opfattelse er
ikke at det kun er hos unge men også, både mænd og kvinder helt op i 30`erne, der ”lider” af idealer for,
hvordan ”man” skal se ud. Unge fra 12-30 slås mest med idealer og gør rigtig meget for at, ”se ud som man
skal”.
Når man ser på unge mennesker, er der sket et stort skred i idealer. Nogle er meget overvægtige, som jo er
et større og større problem, andre kæmper med at se godt ud og gøre det rigtige, det er som om, at det
sociale og det at være mennesker har første prioritet for mange, hvorefter uddannelse og leve livet,
kommer i 2. række.
Hvad er kropsopfattelse?
Når man taler om kroppen er det altid en subjektiv opfattelse af, hvad der er godt og hvad der ikke er godt.
Når man vurderer sin egen krop og udseende, vurderer man sjældent sig selv objektivt. Der er altid noget
man er utilfreds med og noget man gerne vil have lavet om. Når unge ser på de sociale medier, blade,
modemagasiner osv. ser de en verden som de tror er rigtig. Mange billeder er der manipuleret med, men
mange unge vil ikke se virkeligheden som den er, men danner en virtuel verden, hvor kun det ideelle
eksisterer.
At vurdere sin krop som ikke perfekt er helt normalt. Alle mennesker har noget de godt ville have lavet om
på og det er ok, så længe det ikke bliver noget som de forsøger at skjule og noget som for alt i verden, ikke
må vises frem og heller ikke noget som omverdenen må kende til, for så bliver det en besættelse af det
negative ved ens krop og ikke noget som er normalt.
At ændre noget via kirurgi kan da være harmløst, men ikke hvis personen ikke kan leve sit liv normalt, uden
at få det gjort.
Når der tales om negativ kropsopfattelse begynder det at blive farligt, for hvad er normalt? Og hvad er ikke
normalt? Hvem har bestemt hvad der er rigtigt og forkert? INGEN har ret til at gøre den vurdering, så hvad
er det, der får helt unge mennesker til ty til kirurgi?
Negativ kropsopfattelse, hvad er det?
Det er når vi opfatter op selv som forkert i forhold til andre. Når vi begynder at blande følelser ind i
opfattelse af os selv. Når vi begynder at få det dårligt fordi vi ikke ser ud som vi burde eller ”skal”, ja så
påvirker det os psykisk og vi begynder at gøre ting for at se bedre ud. I ekstreme tilfælde kan anoreksi,
depression, angst og andre svære psykiske lidelse opstå, fordi det bliver en besættelse at skulle se rigtig ud.
Teenageårene er de farligste, fordi hele selvopfattelsen i disse år er meget sårbar og hele ens personlighed
stadfæstes i disse år. Der sker mange forandringer både fysisk og psykisk og de er lettere at påvirke i disse
år, end senere.
Når man er teenager, forsøger mange at finde ud af, ”hvem er jeg”. Det kan være meget svært i denne
periode og derfor er mange også letpåvirkelige. Mange ”falder” nemt for idealer og tager meget til sig, som
om de ikke kan selv og derfor forsøger at finde det ideelle for at finde identitet og mening.
Så negativ kropsopfattelse er når man forsøger at finde den rigtige krop i stedet for at arbejde på, at blive
tilfreds med det man har. At lægge en masse energi og tanker i, hvad er ideelt, i stedet for at bruge energi
på at acceptere det man har.
Hvad kan man så gøre for at undgå at få en negativ kropsopfattelse?
Der ligger et stort ansvar hos forældre. At opdrage sit barn i en ånd hvor det at elske sig selv som man er, er
en stor hjælp. At tale med børnene allerede når de er små, at de er gode nok som de er. At skabe en
identitet med det man har og er.
Tal med børn om idealer og at billeder af fotomodeller, skuespillere og andre kendte, kun er taget for at
give det bedste billede og at man kan lave billeder om som man selv ønsker.
Når det ikke er sket, at barnet har fået det med hjemmefra, kan det tages op i skolen, gymnasiet og andre
steder hvor barnet kommer. Tænk på sportsklubben. Her er der forskel på evner og nogle er bedre end
andre, men alle har ret til at dyrke den sport som de ønsker.
Det handler om at undgå at skønhed bliver lige med accept. Når jeg oplever at selv kvinder og mænd i
30´erne har store problemer, hænger det sammen med selvværd. Når selvværdet er lavt, kommer
idealerne frem for at give en noget at gå efter, så de tror de får bedre selvværd af det.
Det kræver ofte, psykologisk behandling, at nå dertil hvor det ikke påvirker en og bliver det eneste rigtige at
gøre, for at man kan få det bedre. Det handler om at få indsigt i sig selv og finde nogle andre værdier end
skønhedsidealer. Det handler ikke om den perfekte krop. At dyrke motion og sport er kun godt, men hvis
tanken er at skulle se godt ud, er det en forkert baggrund for du bliver aldrig tilfreds.