Mange mennesker har følelsesmæssige sår som ikke kan hele. Der er forskellige grunde til at de ikke kan
hele, men det gælder for alle, at nogle sår kan heles andre kan ikke. Men hvad gør vi så ved dem der ikke
kan? Hvad gør man ved dem der kan heles?
Når du bliver såret, er det en del af livet. Du skal lære at tackle dine kriser i livet, dem som giver ar på
sjælen. Der er nogle sår som aldrig heles, dem skal du lære at leve med, erkende de er der. Vi kender alle,
hvis man skærer sig i armen med en kniv, får vi et ar. Når vi rammer lige på arret, gør det mere ondt, end
hvis man slår sig ved siden af. Nogle ar gør mere ondt end andre, men alle ar gør ondt også de psykiske.
Der er sår der aldrig heles helt. Hvis du har mistet et barn, er det noget som aldrig heles helt, men du skal
og kan lære at leve med det, så dit liv bliver nogenlunde tåleligt.
Hvorfor bliver vi såret?
At blive såret er en del af livet. Dine følelser reagerer på det som nu engang sker for dig i livet. Du kender at
have kærestesorger. Det gør ondt, men du kommer videre i livet. Grunden til, at du har følelser, er at du
skal kunne reagerer på det som du bliver udsat for. Du udvikler dig hver gang du kommer i krise. Hvis du
lærer af den, bliver du stærkere, hvis du ikke lærer af den, udvikler du dig ikke, men stagnerer eller i værste
fald, bliver du ramt af depression, eller lignende.
Når du bliver ramt af en krise, bliver du såret. Såret fortæller dig noget. Noget som du kan bruge, som du
kan vokse af. Når du er i krisen, gør det bare ondt og du kan ikke se hvordan du skal komme videre, men
ved at arbejde med krisen, kan du bruge den positivt. Det er de oplevelser i livet, som gør ondt, at du tit
tager afstand fra, men det er dem du kan vokse af og udvikle dig af.
De positive oplevelser du har i livet, kan du også lære af. Når du eks. møder en partner som du forelsker dig
i, gør det ikke noget, at han/hun laver fejl. Når hverdagen kommer, bliver de små fejl, som du før
accepterede pludselig et stort problem og bliver årsag til konflikter. Her skal du vende tilbage til den tid
hvor du var forelsket og se ham/hende som han/hun nu engang var. Tiden dengang er den du skal vende
tilbage til, for at kunne komme tilbage på sporet igen. Pyt er et fantastisk ord.
Hvad gør du hvis du får følelsesmæssige sår?
Når du får et sår på armen, tænker du straks, at jeg skal have forbinding på for at passe på såret, så det ikke
bliver inficeret og for at passe på, du ikke slår armen.
Når du får et følelsesmæssig sår, er det vigtigt, at du vedkender dig sårbarheden. Du må ikke skamme dig
eller føle skyld i, at være synlig sårbar. Du skal starte med at erkende hvor voldsomt det virker på dig.
Erkend at du ikke er helt på toppen, erkend at du er blevet ramt og prøv ikke at skjule det, da det forværrer
situationen. Du skal ikke gå og spille glad hvis du ikke er det.
Se på din krise, hvor kommer den fra, hvad siger den til dig. Hvis den fortæller dig at du ikke ved hvorfor du
har krisen, så søg hjælp. Det er ikke flovt eller skamfuldt at søge hjælp hvis du ikke selv kan finde ud af
hvorfor du pludselig har en krise.
Hvis du kender årsagen til krisen, så prøv at analysere den, hvor kraftfuld er den? Hvorfor er den der? Hvad
gør den ved dig lige nu? Kan du selv klare den, eller skal du have hjælp? Det er enormt vigtigt, at du handler
hurtigt. Hvis du går og venter i lang tid, kan en krise sætte sig som depression eller angst og det gør, at du
umuligt kan løse krisen selv.
Hvis du har et dybt fysisk sår, ved du at det tager tid før det heler. Det samme gør et dybt følelsesmæssigt
sår. Du må ikke forvente, at det løses med det samme. Nogle mennesker har nemt ved at komme igennem
kriser, andre har ikke, men det handler om erkendelse. Når du har erkendt hvad krisen gør ved dig, kan du
også handle på den.
Et følelsesmæssigt sår gør ondt og det skal gøre ondt, da du er fyldt med følelser. Når de følelsesmæssige
sår bliver til dybe kriser og du for eks. begynder at drikke eller får andet misbrug, så er det noget du ikke vil
se i øjnene og her er du nødt til at erkende, at du ikke kan løse krisen selv. Nogle kriser giver også sorg og
når du kommer i sorg, er processen længere og det er du nødt til at erkende. Gør andre opmærksom på, at
du er i sorg og sorg har alle ret til at være i. Når du er i sorg, er du ikke dig selv i lang tid og det er helt ok.
Giv dig selv lov til at være ude af balance i et stykke tid. Når du ikke selv kan klare sorgen, så søg hjælp. Jeg
behandler mange for sorg, men jeg kan ikke stoppe at det gør ondt, men jeg kan hjælpe med at komme
igennem sorgen.
Når du kommer i en krise, så giv den tid. Du må ikke forvente at kriser og sorg forsvinder på en uge, da det
mange gange kan tage år, før man kommer videre. Lær af dem. Når du er i krise, ser det hele sort ud, men
bagefter lærer du rigtigt meget, især hvis du accepterer dine følelsesmæssige sår. Alle kriser kræver
efterrationalering, så lærer du meget som du kan bruge fremadrettet i livet.
De svære kriser, du kommer ud for i livet, eks. at miste et barn, er noget som du kan lære at leve med. Det
lyder svært og uoverkommeligt, men med tiden kan det læres, men det kræver hjælp. Mindre kriser må du
også leve med, men de er nemmere at acceptere end de svære kriser.
Så husk, at alle kriser du kommer ud for i livet, er alle nogle du kan bruge til noget og udvikle dig af.