Depression

Pludselig slår lynet ned og vi er fanget i en ”boble”, som vi ikke kan komme ud af. Alle mennesker, kommer på et eller andet tidspunkt i deres liv, i en krise.

Michael Hansen

Depression er en psykisk tilstand

Depression er en psykisk tilstand hvor den karakteriseres ved forsænket stemmeleje, lavt selvværd, selvmordstanker, skyldfølelse, selvbebrejdelser og selvanklage. Hertil kommer mange fysiske symptomer såsom, manglende nattesøvn, appetitløshed, initiativløshed, træthed og mange kan ikke overkomme de daglige rutiner.

Kan du nikke genkendende til noget af dette, lider du måske af en depression. Når man som menneske kommer i en depression er der altid en årsag. Årsagen varierer og der kan være rigtig mange, men den er altid subjektiv. Man kan sige at depression er en livskrise.

Når lynet slår ned

Mange kommer i deres liv ud i kriser, hvor man tror at verden går under. Vi kender det alle sammen. Pludselig slår lynet ned og vi er fanget i en ”boble”, som vi ikke kan komme ud af. Alle mennesker, kommer på et eller andet tidspunkt i deres liv, i en krise. Vi har skilsmisser som aldrig før, vi mister en kær, sygdom som kræft, als, og sclerose, alt sammen noget som sætter os i en krise, enten som den det går ud over, eller som pårørende. Dette er nogle af de årsager som kan starte en depression.

Noget som er fælles for alle der befinder sig i en depression, er at de alle føler sig kede af det, livstrætte, livsuduelige, hjælpeløse og de trækker sig tilbage fra livet, familien og mange ender med misbrug, som alkohol, piller, stoffer, overspisning med enorme og ofte selvdestruktive følger.

Årsagen kan være en anden end du tror

Når man indgår i et psykoanalytisk forløb, angående en depression, så opdager mange, at årsagen måske ikke er den man forventede, men en helt anden. Så når man starter kommer man langt omkring i klientens liv og finder mange gange flere årsager. Alle disse årsager har en ætiologi. Ved at tale om disse årsager kan man ændre den måde som klienten handler på og derved få indsigt og forståelse for årsagen til depressionen.

Depressionen letter langsomt og man får fornyet energi og livsmod tilbage.