Alle parforhold har konflikter og der er tidspunkter hvor man bare har lyst til at give op. Mange af de konflikter der opstår, er fordi vi alle har forventninger til hinanden, som vi for en hver pris, vil have indfriet. Hvis vi ikke får vores forventninger indfriet, ja så træder uhensigtsmæssige mønstrer til og vi begynder at handle dysfunktionelt, som altid har en negativ konsekvens på parforholdet.
Når vi havner i en konflikt med vores partner, er der mange årsager til det, men den måde vi reagerer på i forhold til partneren, er ikke tilfældigt. De oplevelser vi havde som barn i samspil med vores forældre har stor indflydelse på, hvordan vi forsøger at løse konflikten. Der er forskellige måder at forsøge at løse konflikter på i en familie. For eksempel er der vold, der er at-fryse-ud, der er samtaler, der er trusler og der er at-lade-som-ingenting. Der findes mange flere men alle forsøg er noget som vi tager til os og når vi så senere i livet havner i lignende situationer, ja så vil vi forsøge at løse konflikten med de redskaber man nu engang kender.
Konsekvensen af dårligt samspil i parforholdet?
Ofte sker det, at parret får en form for afhængighed af hinanden. Der opstår en polaritet, ”at, hvis vi er sammen, fungerer det ikke og hvis vi er adskilt, bliver vi angste”. Det er meget almindeligt at mennesker bliver afhængig af hinanden i et forhold. Mange har sikkert oplevet det eller været vidne til det, hvor man undrer sig over, at de har været sammen i mange år, da det ser ud som om de hader hinanden.
Det er fordi de bliver afhængig af hinanden med alt det negative der er. Det lyder mærkeligt, men den angst der opstår ved tanken om at forlade partneren er stærkere end det at blive i forholdet. På den måde bliver det en symbiose der er svag, men der skal rigtigt meget til før den kan brydes.
Hvordan kommer man så videre?
En god ide er at søge hjælp til at få indsigt i de dårlige mønstre der træder i kraft, når problemerne opstår. Det er ofte fra barndommen de dårlige mønstre hentes og de skal brydes og behandles, så de ikke forstyrrer mere. Herefter skal nye træde til og de skal integreres i forholdet så 1+1 giver 3. Når man får de gamle ”behov” frem i lyset, dem man ikke fik indfriet i barndommen, så ser man ofte meget anderledes på nutiden og de behov fra barndommen man manglede, skal en partner sjældent opfylde. Det er meget almindeligt at de behov man ikke fik opfyldt i barndommen, dem forsøger man at få opfyldt i voksenlivet, via sin partner. Ofte ender det galt og mange har sikkert oplevet, at hver gang de indleder et forhold, går det i stykker. Grunden hertil skal afdækkes og ofte handler det om forventninger til partneren, forventninger som han/hun skal indfri, fordi så har jeg det godt.