Denne uge har jeg valgt at skrive om hvordan jeg bruger det ubevidste, når jeg behandler mennesker med
psykiske problemer.
Det ubevidste, er en meget vigtig del af processen, når man går i psykoanalytisk terapi.
Jeg beskriver dette område da det blandt andet, er en væsentlig del, af forskellen på hvordan en psykolog
arbejder og hvordan jeg arbejder. Det er ikke min hensigt at gøre psykologer mindreværd i forhold til min
måde at arbejde på, men gøre opmærksom på, at der er en væsentlig forskel og det er ikke muligt at
komme uden om det ubevidste, hvis man ønsker en varig forandring.
Hvad er det ubevidste?
Det ubevidste er ikke en nyere opfindelse men noget de tidligere filosoffer har beskæftiget sig med, men
ikke på den måde som psykoanalysen har taget begrebet til sig. Det ubevidste er det som vi ikke ved, det
fortrængte materiale vi har oplevet i løbet af vores liv, som ligger et sted i vores hukommelse og laver
”ravage” i vores liv. Det er ikke et bestemt sted, man kan ikke se det eller pege på det. Det er som en
bankboks man ligger ting ind i, som man ikke har det godt med og som man ikke ved hvad man skal bruge
til og forstå. Man lukker så boksen og det er ”glemt” tror man.
Når vi eksempelvis er vokset op i en familie hvor der var incest, kan man i løbet af opvæksten, fortrænge
oplevelserne til det ubevidste og som voksen, faktisk slet ikke huske det. Nogle har en evne til at fortrænge
alvorlige hændelser i livet, så de lever deres voksenliv nogenlunde og er så gode til fortrængning, at de ikke
ved de har været udsat for nogle grove oplevelser.
Når vi fortrænger alvorlige ting, er det fordi vi ikke ved eller kan forstå det skete og kan ikke rumme at det
er bevidst, så derfor fortrænger vi ”grimt” materiale fra barndommen til det ubevidste. Det ubevidste er en
del af vores psyke. Man kan ikke sige hvor det sidder i psyken, men vi kender alle, at blive gjort opmærksom
på en ting man siger eller gør og pludselig går det op for os, hvorfor vi gør det. Altså det ubevidste er blevet
gjort bevidst.
Det er sådan man arbejder i psykoanalysen at gøre det ubevidste bevidst, for derved at få større indsigt i sig
selv. Når man tager fat i at arbejde med det ubevidste, skal man træde varsomt og derfor kan terapi tage
længere tid, da man som menneske ikke kan rumme en masse ubevidst på engang. Når noget bliver
bevidst, skal det integreres i ens bevidsthed, før det kan bruges og man er klar til mere ubevidst.
Hvordan integrerer man så det ubevidste?
Når man starter i psykoanalytisk terapi, taler man om sin fortid. Barndommen er meget vigtigt, hvordan
man er vokset op, hvordan ens familie konstellation har været og hvordan den konstellation, netop har
påvirket dig. At fortælle om sin fortid kan kræve meget mod, da det kan stride mod ens egen opfattelse af
sin barndom. Det fleste jeg har haft i terapi, roser deres forældre og de mener de har haft en god barndom.
Det er også vigtigt at have fokus på det gode i barndommen, men hvordan har det påvirket dig? Det er det
som psykoanalytisk terapi handler om, hvordan påvirker din opvækst dig og hvordan lever du med den.
Vi har sikkert hørt det alle sammen, fra vores forældre, ”det taler vi ikke om”, eller ”det glemmer vi
hurtigt”, sådanne udtalelser fra forældre, kan faktisk skabe store problemer for et barn, da barnet ikke får
vished om hvad og hvordan en oplevelse har påvirket ham. Selvom to søskende oplever det samme, har det
forskellig påvirkning og kan senere i livet, skabe store problemer for den ene, men ikke for den anden. Så
det handler ikke om at gøre alt ubevidst bevidst, men det handler om, at afdække hvorfor netop du fik
problemer med den oplevelse og hvordan det påvirkede dig og hvorfor påvirker det dig i dit voksenliv.
Når en tidligere oplevelse er blevet bevidst, har man jo pludselig to muligheder, vil man forsætte sin måde
at handle og tænke på, eller ønsker man en forandring? Det siger næsten sig selv, at man ønsker en
forandring.
Et eksempel fra min praksis: en 30-årig kvinde føler sig meget ked af det og trives ikke særligt godt. Hun har
meget opmærksomhed på hvordan omverdenen bedømmer hende. Det hæmmer hende i hendes
livsførelse og kræver enormt meget energi for hele tiden at ”tage hensyn til andre”.
Efter en del terapi, fandt hun ud af, at hendes mor var en ”hønemor”. Moderen havde altid været meget
opmærksom på sin datter og hvad det skete i hendes liv. En hønemor vil alt godt for sine børn, men
hæmmer dem også i deres måde at se og opfatte livet på. En hønemor beskytter sine børn mod alt og i
dette tilfælde gjorde det min klient meget uselvstændig og hun havde så meget opmærksomhed på
hvordan andre så hende at hun blevet hæmmet i sit eget liv. Her er det tydeligt, at det ubevidste
bestemmer hvordan klienten skulle leve sit liv. Da det blev afdækket i terapien, valgte hun at tage ansvaret
selv og hun valgte ikke at lade sig bedømme.
Hun havde meget svært ved at tale om sin mor, da hun beskyttede sin mor, da hun var af den opfattelse, at
hendes mor var fantastisk og var der for hende altid, men i dette tilfælde gjorde det min klient meget
uselvstændig. Nu har hun valgt at blive mere selvstændig, men hendes forhold til hendes mor blev også
meget anderledes og bedre, da hun kunne se den sammenhæng mellem det ubevidste og nu bevidste.
Det handler ikke om at gøre alt ubevidst bevidst, for det kan man ikke, men man kan finde noget af det som
påvirker din hverdag og hæmmer din livsførelse.
Kan man komme udenom det ubevidste?
Efter min mening, nej det kan man ikke. Når man arbejder kognitivt og ikke med andet, arbejder man jo
med fremtiden og ikke fortiden. Man kan ikke komme mere vand i et glas der er fyldt, man er nødt til at
tømme noget før man kan fylde mere i. Når man arbejder kognitivt, forsøger man at give klienter en anden
måde at se sit liv på. ”Du kan bare gøre sådan og sådan”. Dette er en meget brugt måde at tale til klienter
på, når man arbejder kognitivt, men det virker ikke, fordi glasset er fyldt, psyken er fyldt op og der skal
tømmes noget, før man kan fylde noget nyt i.
Det ubevidste fylder meget i vores psyke. Det kan sammenlignes på den måde, at hvis det bevidste er
jorden er det ubevidste universet. Altså der er stor forskel på de to ting, og derfor er det ikke muligt at
afdække alt ubevidst, men lidt af det. Det som hæmmer en i livet og gør ens liv dårligt. Hvis man er
depressiv ved man jo ikke hvorfor og her finder man årsagen til depressionen og prøver ikke at fylde mere i
psyken før noget er tømt af. Når man gør noget bevidst, fylder det ikke ret meget mere især når man
arbejder videre med sine ”knuder” i livet og for dem løst.
Det ubevidste er det som vi ikke kan lide og er bange for, så derfor går mange ikke i terapi, da de frygter det
ubevidste. ”hvad er der indeni mig, som gør at jeg er som jeg er?” Det er et spørgsmål de fleste føler sig
utryg ved og mange har ikke lyst til at begynde på terapi, da de er bange for hvad der dukker op. Her skal
man tænke på, at vil man ændre noget, må man se virkeligheden i øjnene og mange gange gør det ondt at
få sandheden at vide, men der er ingen vej udenom, hvis man vil have et bedre liv.
Når man afdækker det ubevidste, kan det gøre ondt og være meget skræmmende, men i terapi, tager man
vare på klienten og sammen er det en proces som foregår i et trygt miljø.