Blog

Findes det sunde parforhold?

Hvad gør dig glad?

Det spørgsmål har jeg tit stillet i min praksis. Mange kan ikke svare med lange og uddybende sætninger, men mange ved godt at det ofte handler om at inddrage sin partner og evt. børn. Hvis man skal have et langt parforhold, kræver det at kærligheden er tilstede hele tiden. Det svinger igennem tiden, men fundamentet for et sundt parforhold er kærlighed. Er kærlighed så altid nok?


Hvad skal man ellers være opmærksom på?


Kærligheden i forholdet må være tilstede, men der er også andre ting man skal være opmærksom på. At sove sammen og gå til ro sammen, gerne før end man plejer, så har i tid til at tale sammen og røre hinanden. At være nøgne sammen styrker seksualiteten og ønsket om nærvær og nærhed til hinanden giver stærkere bånd.


At gøre ting sammen, som dans, sport, gåture eller gå med til hinandens interesser, gør at man oplever hinanden på en ny måde. Når man oplever sin partner i hans/hendes hobby og kan se hvor hvordan vedkommende er, ja så oplever man faktisk flere sider af personen end man skulle tro. Det gør at man kender sin partner bedre og man oplever partneres glæde og passion til sin hobby.


Det er også vigtigt at man kan opleve ting hver for sig. Et eks, en mand brænder for at se fodbold live på et stadion. Konen synes det er tåbeligt med fodbold og synes hun bliver snydt for en søndag. Det hun glemmer er, at han jo kommer hjem med stor energi og glæde, hvilket smitter af på hende, da hun får en glad mand hjem. Hvis hun havde holdt fast i sin beslutning om, at han ikke måtte komme til fodbold, får hun en sur mand, hvilken vælger mand ønsker du? Prøv at give slip og gør ikke brug af kontrol og tænk ikke altid på dine egne behov men også hans. Find dig selv en hobby.


At have tiltro til hinanden giver et meget mere afslappet forhold. At stole på hinanden giver ro og overskud til at bruge tiden på hinanden i stedet for at have store kampe om mistro. Mistro er en dræber for et forhold. At kunne tilgive er også et stort plus. At kunne tilgive handler ikke om at tilgive hvad som helst, men hvis man ikke kan tilgive, bruger man tiden til mistro og overvågning. Hvis man har haft et skænderi, er det vigtigt at kunne tilgive hinanden for at kunne fortsætte.


Find de gode sider i din partner. Glæd dig over at han/hun har disse sider. Hvis du ikke er bekendt med de gode sider, så find udforsk din partner og glæd dig over at de er synlige og det bliver blandt andet derfor du elsker ham/hende.


At kunne opleve kys og kram i hverdagen, selvom der er børn og karriere er noget der skal være tilstede. Det giver kærligheden et boost og bevarer båndet imellem jer. At kunne give sig tid til nærvær er meget vigtigt. Hvis nærværet forsvinder, kan forholdet blive mere som bror og søster, som bor sammen, hvor man kender hinanden meget godt, men mangler intimiteten. At sige ”Jeg elsker dig” og mene det er enormt vigtigt. At elske en anden må ikke være noget begge tager for givet.


At kunne sende en sms eller tale sammen i løbet af arbejdsdagen, gør at man har tanker på den anden i løbet af dagen. Det er rart for alle, lige at få en sød besked, det styrker parret og kærligheden, at man føler der bliver tænkt på en.


Vær ikke bange for at tale sammen. Jeg har tit oplevet, at par er bange for at sige sandheden til hinanden, fordi de ikke vil gøre den anden ked af det, men det kan ikke undgås at man gør hinanden ked af det. Et eks. fra min praksis. En ung kvinde boede sammen med sin kæreste og var meget frustreret over, at de havde for lidt sex. Hun kunne ikke lide at gøre ham ked af det, så hun konfronterede ham ikke, med det resultat, at de langsomt gled fra hinanden. Det er umuligt at forblive i et forhold når der er så store forskelle og ønsker om nærvær og intimitet. Det er umuligt at befinde sig godt i et forhold, hvis man ikke kan tale om alt. Det handler jo ikke om at såre, men at få det bedre sammen, så den svære samtale er der ikke nogen vej uden om.


Hvad kræves der hvis man ikke har et sundt forhold?

Man kan gå i terapi. Mange par synes det er pinligt og meget grænseoverskridende, at skulle sidde foran en fremmed person og fortælle intime ting om sig selv, men det er en terapeut jo vant til. Det handler ikke om at gøre sin partner bedre, men om at gøre jer bedre sammen. Ofte tager det ikke så lang tid før man kan komme videre, men mange venter alt for sent, før de kommer til terapi. Ofte er det for sent, da den ene part ofte allerede har besluttet at det er forbi.

Kom noget før det går helt galt. Når parret kan mærke, der er noget galt og ikke kan finde og løse årsagen, så tag kontakt da det ofte ikke er hverken svært eller farligt at gå i terapi.