I denne uge har jeg taget et emne op, som jeg tit støder på i forbindelse med terapi. Mange mennesker har
forventninger hele tiden til alt og alle og andre har mere afdæmpede forventninger og de fleste er da også
realistiske men mange har også urealistiske forventninger i alle retninger og det er dem jeg i denne uge har
fokus på.
Hvad er en forventning?
En forventning er en følelse som refererer til fremtiden og der er altid en vis usikkerhed ved en forventning.
En forventning er jo også en tanke om noget der skal ske i fremtiden og de kan være urealistiske og
realistiske, men uanset er der følelser forbundet med en forventning. Hvis forventningen ikke opfyldes,
bliver man skuffet, hvis forventningen bliver bedre end forventet, ja så bliver vi overrasket. Man kan sætte
mange følelser på forventninger og det er dem som jeg skriver om denne gang, forventninger contra
følelser.
Har alle forventninger?
Ja det har alle mennesker, men nogle er gode til at forvalte forventninger og gøre dem realistiske og andre
kommer tit galt afsted, hvis forventningerne er urealistiske. Børn har ikke forventninger fra de bliver født,
så forventninger er noget kulturelt eller tillært. Vi lærer ikke af forventninger men straffer os selv eller
bliver overrasket af dem.
Sjældent lærer vi af de forventninger som er negative da vi ofte begår de samme
fejl om og om igen. De forventninger vi har til os selv, har jeg erfaret, er dem som ofte er de mest
urealistiske. Det er dem hvor vores følelser virkelig kommer på prøve. Vi kender alle at skulle til eksamen. Vi
forventer alle at bestå. Nogle er tilfreds med, bare at bestå, mens andre forventer en hel masse af sig selv
måske et 12 tal, ellers er det ikke godt nok.
Der hvor jeg ofte ser problemer, især i parforhold, er jo der hvor ens egne forventninger overføres til andre.
Når man overfører ens egne forventninger til sin partner, bliver hans/hendes selvstændighed gjort
ubetydelig, da det er ens egne forventninger der overføres mellem parterne. Jeg ser tit det sker. Et eks. fra
min klinik.
Et ungt par, med små børn er i terapi, da de ikke længere kan finde ud af at være par. En
udtalelse fra hende var, ”ja hvis du hjalp mere til derhjemme med børn og husholdning, ville du også få
mere sex”. Hun har en forventning til ham på forhånd og konkluderer, at hvis han hjalp mere til, er hun
villig til mere sex.
Det kan nemt gå galt, hvis forventninger bliver en købmandsbutik. ”jeg forventer du gør
sådan og sådan”. Hver gang vi stiller en forventning, er der altid knyttet en følelse på.
Vi skal også huske, at grunden til at vi har forventninger er, at vi bliver mere sikker, mere i ro og ikke mindst
føler os mere tryg. Det har vi alle har brug for og vi har brug for forventninger, bare de er realistiske.
Følelser og forventninger.
Når forældre har forventninger til deres børn, overfører forældre jo deres forventninger til børnene og her
kan det gå galt, hvilket det ofte gør. Forældre vil intet ondt med det, men hvis forældres forventninger ikke
afstemmes med børns evner, personlighed, følelser ja så går det ofte galt, hvilket jeg ser tit. Når forældres
normer og værdier overføres til børn, skal disse jo passe til samfundet, tiden og de skal være realistiske i
forhold til kulturen børnene befinder sig i.
Der er lavet undersøgelser om, at børn af akademikere selv bliver akademikere, hvorfor det? Ja måske
handler det mere om forventninger end det handler om den sociale arv. Der er intet forkert i at have
forventninger til sine børn, men de skal passe til barnets personlighed.
Når børn ikke kan leve op til forældres forventninger, skuffes forældrene. Det er de meget essentielle
følelser, skyld og skam. Når forældrene ikke får deres forventninger indfriet, er det ofte at forældrene bliver
skuffet. Når forældre bliver skuffet over deres børn, skammer børnene sig. Børn føler sig skyldig i deres
forældres skuffelse og derved føler børn skyld og skam. Skyld og skam er nogle meget kraftfulde følelser og
som bliver brugt meget af forældre til at styre og kontrollere børn med. Der er mange måder man kan
skuffe sin forældre på.
Jeg støder tit på disse følelser hos klienter. Tænk på hver gang du får dårlig samvittighed? Når man får
dårlig samvittighed, som også er en følelse, er det jo fordi man føler man har gjort noget forkert. Når man
tror og føler man ikke har været god nok, får man dårlig samvittighed. Det er jo egentligt, fordi man ikke
har levet op til en andens forventning. Er det fair at få dårlig samvittighed? Nej det er det ikke og det er en
følelse mange slås alt for meget med, især i forhold til forældre. Dårlig samvittighed er en følelse mange
forældre bruger for at styre deres børn. ”skammer du dig ikke” den har mange nok hørt tit, ikke?
Hvordan afpasser vi så forventninger til virkeligheden?
Det kan siges meget enkelt, STOP med at have forventninger, især til andre, da det skaber meget splid og
skænderier. Det lyder jo enkelt men er faktisk svært. Når du eks. har forventninger til en veninde om at hun
aldrig siger noget videre, når du fortæller hende noget fortroligt, så prøv at holde igen med det fortrolige.
Vi må alle gerne have noget i os selv som vi kun selv kender. Det er ikke vigtigt at fortælle alt om sig selv, så
måske handler det om opmærksomhed i stedet for at det handler om, at hun skal vide det og det, og du har
forventning om, at hun holder tæt.
Empati er en evne som kan afløse forventninger. Når man har empati, handler det ikke om andre men én
selv, at have evnen til at fornemme andres følelser, uden at sætte sine egne følelser i spil. På den måde
bliver du hos dig selv og tager stilling til andre, men ikke på forhånd kun når der er noget aktuelt.
Forventninger er jo noget man har for fremtiden.
Stop med at have forventninger til andre og til andet. Forventninger skaber kun ballade og dårlige følelser.
Når du går i biografen, så går man jo efter film, som man regner med, er noget for mig. Hvis man har
forventning om at blive underholdt, bliver man skuffet, hvis forventningerne ikke svarer til filmen. Hvorfor
så have forventninger? Prøv at gå i biografen men ”forventningen” ”jeg har ingen forventning, men lad os
tag det som det kommer”. Så behøver man ikke at skulle tage stilling til om den levede op til forventningen,
men tage tingene som de endnu engang er og som livet byder os.
Hvis man hele tiden har forventninger til andre, glemmer man sig selv. Sæt forventninger til dig selv. Ikke
for høje men realistiske forventninger som passer til dig. Brug energien på dig selv og sæt nogle krav til dig
selv om hvordan DU vil have det i stedet for til andre. Forventninger kan nedbryde en totalt, hvis man
konstant skal gå og tænke på, om andre lever op til ens forventninger, det kræver enormt meget kontrol.
En forventning til dig selv kunne være. ”jeg forventer min partner respekterer mig” det er jo noget vi alle
ønsker, men i stedet for at sige, ”min partner skal respektere mig” forlanger du noget af en anden og gør
det som et krav. Hvis du oplever han ikke respekterer dig, så kan du handle og ikke handle på forhånd, da
du ikke kan og må forvente, at han vil og kan respektere dig. Du forlader ham selvfølgelig men det bliver
ikke noget krav til en anden, men kun til dig selv, ”jeg vil behandles respektfuldt”
Husk at de forventninger du sætter til dig selv, skal være realistiske og passe til dig, så få mere fokus på dig
selv og dine behov og afpas forventninger til dig selv.
Man kan lære at have fokus på sig selv og se bort fra forældre og andres forventninger ved at lære sig selv
at kende noget bedre. Jeg ser det så tit i min klinik, at mange forsøger at leve op til andres forventninger
hele tiden, hvilket slider dem op, med stress, depression og angst.
Så husk, at leve op til andres forventninger, nedbryder én selv.