Kender du til at alting skal tænkes igennem tusinde gange før, du tør taget skridtet? Mange mennesker har
det svært med at skulle handle, ud fra tanker, følelser og ens indre verden. At omsætte den indre verden til
noget i virkeligheden, kan være meget svært for nogle. Det bliver kaldt forventningsangst.
De bekymrer sig om alt hvad der sker omkring dem. De har svært ved at foretage nogen form for handling,
uden det er tænkt godt igennem. Der er uvished omkring alle tanker, ”er det nu rigtigt hvad jeg vil gøre” er
blot en af mange måder at lide af forventningsangst på.
Forventningsangst er stigende hos mange og alle har nok prøvet at være i tvivl, men forventningsangst er
forbundet med andet end, at være i tvivl. Det handler om at ville forudsige fremtiden, at være så sikker som
muligt, så der ”ikke sker noget”. Det er angsten for, at der skal ske noget forfærdeligt, hvis du ikke gør det
rigtigt.
Hvorfor har vi forventningsangst?
Det er menneskets natur at ville være under kontrol i alt hvad vi gør og vi ønsker at have styr på alt. At være
usikker i noget nyt er jo naturligt, men for dem som har forventningsangst, er det uoverkommeligt at skulle
prøve noget nyt. Hvis det skal ske, er de ofte nødt til at have ledsager med, for at de ikke skal få
angstanfald.
Forventningsangst er godt at have for alle, så længe der er balance i forhold til virkeligheden. Vi kender alle
at skulle til eksamen. Når vi går til eksamen, har vi en forventning om, at det går godt og vi gør hvad vi kan,
for at få den bedste karakter. Så længe vi har forventningsangst der er i balance med det som handlingen
drejer sig om, er det ok at være nervøs, usikker og lidt bange for at det kan gå galt. Det skærper vores
sanser at være på vagt så det er godt at være en smule bange for forventningen.
Når det bliver for meget, handler det om de forventninger man har til sig selv, der ikke er afpasset med
virkeligheden. Det er frustrerende og kan være meget belastende, så belastende, at det ikke er muligt at gå
til eksamen, eller blot gå på arbejde, fordi det at fejle, ville være katastrofalt.
At have forventningsangst er noget som foregår i den enkeltes sind. Når du tænker på, om du gør dit
arbejde godt nok, så handler det om, at du hele tiden gør alt til noget farligt og negativt. Du forventer altid
det værste. Det er ikke muligt at ”finde sig selv igen”, at bliver realistisk, før skaden er sket og du har gjort
det umuligt at komme videre.
Sagt mere simpelt frygten har taget kontrollen over dit liv.
Hvordan tackler du så forventningsangst?
Det handler om at lære at være dig. At acceptere, at du ikke er perfekt. Det ligger noget bag angsten, altså
årsagen til angsten. Ofte er det forventninger til dig selv og hvad du skal kunne og hvad du skal yde, før du
er tilfreds. Så når man går i behandling, er det for at finde årsagen. Mange moderne behandlere påstår, at
de ved et hurtigt fix, kan få bugt med angsten, men den bliver bare, ”forskudt” til noget andet.
Et eksempel på hvad forskydning er:
Hvis man lider af fobi, for eksempel angst for hunde og går i moderne behandling, ja så forskydes angsten
ofte til noget andet du bliver angst for. Det kunne være åbne pladser, tandlæge eller andet. Det er en indre
forskydning som er en psykisk proces, som er ubevidst for den enkelte. Når det sker, bliver du blot angst for
noget andet du slipper ikke af med angsten, men forskyder den blot.
For at kunne komme af med angsten, er du nødt til at få vished om årsagen og ikke kun, symptomerne. Det
kræver noget arbejde og tid at nå til bunds i din forventningsangst, men det kan lade sig gøre.
Når jeg behandler angst generelt, handler det om at finde grunden til angsten som altid har noget med din
opvækst at gøre.
Et eksempel fra min praksis:
En kvinde i starten af 30´erne havde angst og var altid bange for at tage nye skridt i livet. Det handlede om,
at hendes mor, i en god mening, havde været ”hønemor” overfor hende. Moren havde passet på hende
som om hun var af glas og gjort alt til noget farligt. At være hønemor handler om moren og ikke datteren,
det er morens angst, hun ubevidst, har overført til datteren, ”pas på alt er farligt”.
Det resulterede i, at datteren blev usikker på alt hvad hun gjorde og hun kontaktede sin mor med alt hvad
hun skulle gøre i livet for at høre, ”om det nu var godt nok”. Al selvstændighed var taget fra datteren, så
det handler om at gøre datteren bevidst om, hvad hendes barndom havde gjort ved hende og hvordan det
påvirkerede hendes liv nu og så opbygge noget selvværd, så hun kunne blive en selvstændig kvinde.
Hvis det ikke bliver behandlet, lider man under forventningsangst hele livet.