Blog

Har du sammenbragte børn?

Når man har fået børn og blevet skilt, er det en stor udfordring, når man har fundet en ny partner og vil stifte ny familie. Det at have sammenbragte børn ind i en ny familie kræver viden og indsigt og det er bestemt ikke problemfrit. Det pludselig at blive ”forældre” til nye børn er en stor udfordring og det fører ofte store bekymringer med sig, men hvad skal man være opmærksom på, når man vil stifte en sammenbragt familie?
Sammenbragte familier er en stor udfordring både fordi børnene har et tidligere liv med en anden forældresammensætning og dels at de voksne har fået en ny partner og man har jo også selv noget med i rygsækken.

Hvordan skal man tackle børnene?

Når man som voksne har taget den store beslutning, at man vil bo sammen, er det jo pga. kærlighed, at man vil være sammen. Når man så har børn, kommer der store udfordringer, som kan være svære at håndtere og ofte kan man slet ikke forestille sig, hvordan det vil gå og hvilken udfordringer man støder på. Når de voksne er blevet forelsket, ja så sker det ofte, at man får den holdning, ”det går nok alt sammen”. Ofte går det også på en eller anden måde, eller også, så går det slet ikke.
Børnene har jo også været igennem en skilsmisse og når de voksne er kommet sig over deres skilsmisse og finder en ny kærlighed, så skal man tænke på, at børnene ikke finder en ny kærlighed, de har ikke de samme præmisser som de voksne har. Børn er på mange områder stærke og kan klare meget, men som forældre er der meget man skal være opmærksom på. Jalousi er et meget stort tema som går igen og igen når man ser det fra børnenes perspektiv. Der er jalousi fra børn til den nye voksne. ”hvorfor er mor nu så glad for ham, kan hun bedre lide ham end mig” ”hvorfor er far så glad for de nye søskende, kan han ikke lide mig mere” Dette er blot nogle af de udtalelser jeg har hørt i min klinik.
Når børn skal bringes sammen, er det enormt vigtigt at få talt så meget igennem som muligt. Det er så vigtigt at få talt om hvilken rolle, de nye ”forældre” har i forhold til ikke biologiske børn. Der kommer så mange konflikter, især når børnene bliver teenagere. Børn har meget brug for tryghed og føle sig anerkendt og respekteret. Jeg har tit hørt om sammenbragte familier, at børnene nærmest tvinger de nye forældre fra hinanden og skilsmissen lurer. Børn har i dag en stor plads i familien, men hvilken plads skal de have? Hvor meget indflydelse skal de have på hverdagen? Hvilken forventninger har sammenbragte børn til hinanden? Hvor meget må børnene bestemme i forhold til hinanden og til de voksne?
Der er så mange spørgsmål der skal være vendt inden man går i gang med sammenbragte familier. Jeg støder hele tiden på det problem, at han eller hun er for hård ved mine børn. Der er ikke talt om roller til ikke biologiske børn.
Når jeg har voksne i terapi, som er vokset op i en sammenbragt familie, hører jeg jo om de problemer der har været og hvilken betydning det kan have for et barn. Den erfaring er jo guld værd for alle som ønsker at bringe familier sammen. Mange voksne fortæller om, at den ikke biologiske forældre var egentligt ok, men jeg manglede min mor og far sammen. Alle børn ønsker, at deres forældre skal finde sammen igen og derfor har de ofte en stor modstand mod, at være i en sammenbragt familie.
Børn er meget følsomme og jeg hører så tit, at børnene i sammenbragte familier, har været jaloux på hinanden. Det kan ikke undgås, men forældrene har et stort ansvar for at det ikke sker. Det er meget svært for en mand eller kvinde som skal være ”forældre” for nye børn fordi man har en erfaring i, hvordan man har opdraget sine egne børn og det forsætter man med i samme retning, men er det godt for de nye børn? Børn der nu er voksne ville have ønsket, at det havde været muligt, at alle forældre havde talt sammen om hvordan griber vi dette an. Det ved vi alle, at det kan være vanskeligt, da man jo er skilt af en grund og ofte kan det være svært at tale sammen, men børn ønsker at forældre kan tale sammen, at de kan se ens forældre, er gode ved hinanden, selvom de er blevet skilt. Børn kan godt forstå at forældre bliver skilt, men de kan jo ikke modsætte sig, at mor eller far bliver forelsket.
Jeg er så mange gange stødt på, at en forælder har foretrukket de nye børn, frem for sine biologiske. Når et barn bliver afvist på den måde, sætter det sine spor. Det er ikke kun jalousi, men også afmagt, manglende forståelse og husk et barn kan kun se på, ikke handle. Det kan barnet når det bliver voksen, men ikke før og så er det for sent.

Hvad skal forældre være opmærksom på?

Det er meget vigtigt, at voksne der skal skilles, ikke stifter ny familieforhold, før deres egen skilsmisse er ordentligt gennemført. Der er mange som kaster sig ud i en ny familie, uden at komme ordentligt ud af sit tidligere forhold. Mange gør det af tryghedsårsager eller andet, men det er ikke godt for den nye familie. Det der sker, når man ikke er færdig med sin eks, er at man ofte begynder at bekæmpe hinanden. Når der, f.eks. er had imellem tidligere partnere, er man ikke færdig med hinanden. Man skal huske på, at had kræver energi og det går fra den nye familie og det kræver meget af den nye partner, at skulle se og lægge øre til alt det had. Det tæger på en, at bære på had, eller andre uønskede følelser til sin eks. Så inden man skifter ny familier, skal tidligere forhold være afsluttet.
Når man starter på en ny familie, er man ofte meget forelsket og ønsker den nye familie og jeg har tit hørt, at nu må jeg ikke begå de samme fejl som før, men ofte så begår man de samme fejl. Det går ud over helheden og når de voksne ikke trives, trives børnene heller ikke og konflikterne står i kø.
Når man starter en ny familie, så skab rammerne for den nye. Lad alle børn få eget værelse, skab en ramme hvor alle børn kan være dem selv, hvis de har brug for det. De voksne skal have et privatliv, så husk at have opmærksomhed på hinanden. Ofte er der jo pludselig 4 i stedet for 2 børn og det kræver rigtig meget at få det hele til at fungere. Tænk på økonomi. Det er dyrt at starte forfra så hvis pengene er små, bliver de ikke mindre.
En ting som jeg er stødt på, er forventninger. Forventninger til den nye partner. Hvis man ikke har kendt hinanden ret længe og vil flytte sammen, kender man ikke hinanden godt nok. Der er ikke nogen regel for hvor lang tid man skal have kendt hinanden, før man flytter sammen, men gør nu et ordentligt forarbejde før man flytter sammen, da det er en stor mundfuld for børn. Husk at inddrage børnene. Spørg til dem og forbered dem længe før det sker. Tal med dem om hvilken rolle de nye forældre skal have, tal med dem om hvem de nye ”søskende” er vis dem deres nye hjem og gør dem fortrolig med deres nye ”forældre”. Mange gange går det for stærkt og det hele bliver uovervejet og så er der stor mulighed for, at projektet ikke lykkes.
Hvad kan man gøre i terapi?
Inden man bringer familier sammen, er det en god ide, at få viden om det der sker med de voksne og med børnene når de skal bringes sammen. Man kan komme alene og man kan komme som forældre begge dele er ok. Det som man taler om, er det som man ikke kunne forudse.
Jeg gør, meget ud af, at tale om forventninger. Alle har forventninger til hinanden når man bliver bragt sammen. Børnene har forventninger til de voksne. De voksne har forventninger til børnene og der er rigtig mange forventninger som aldrig er blevet sagt. Jeg har erfaret, at det aldrig går som man forventer, så de forventninger man har, skal afstemmes med virkeligheden, så de bliver så realistiske som muligt. Der kommer også kriser i de voksnes forhold. Der er kriser i alle forhold, så alle de forventninger skal nedtones, så man ikke bliver så skuffet, hvis de ikke indfries.
De fleste i sammenbragte familier har en eks at forholde sig til, børnenes biologiske forældre. Hvis eksen har fundet en ny går det måske lidt lettere, men hvis det ikke er tilfældet ja så kommer der helt sikkert nogle problemer. Jeg ved fra voksne som har være i terapi, at de som børn blev brugt som ”spion” når de var hos den anden forældre. Børn bliver derved misbrugt og det er ikke kun noget der sker en gang imellem, det sker hele tiden og over mange år, hvilket skader et barn meget.
Børn er meget følsomme og når der er mange børn involveret, ja så kræver det meget af de nye forældre, at få det hele til at gå op i en højere enhed, hvor alle er tilfreds. Så hvis der er børn involveret, så taler vi meget om dem, for at undgå så mange konflikter som muligt.
Jeg har erfaret, at mange glemmer deres egne børn i forhold til de nye børn. Det lyder måske ret usandsynligt, men det sker faktisk tit. Der opstår nogle spørgsmål i børnene som de ikke kan få svar på og de bærer nag og måske had til den forældre som har svigtet dem.
I terapien får man indsigt i hvad der kan ske med børnene og hvad der kan ske med tidligere partnere og med hinanden og man undgår en masse problemer, da man er klædt godt på inden man starter en ny familie.