Kommunikation er meget enkelt at definere men meget svært at effektuere. Kommunikation er, ”at udveksle beskeder mellem individer” meget enkelt, men det er her det ofte går galt. Vi er nødt til at kunne kommunikere ellers kan vi ikke skabe relationer. Der findes mange måder at kommunikere på. De fleste bemærker ikke at man i dagligdagen, kommunikere konstant. Når man går på gaden, ”kommunikere” ens tøj og den måde man går på. Tænk på bodybuilderen der vil vise hvor stor og uovervindelig han er. Han gør sig bred og ser ofte olm ud. Når de unge går på diskotek, hvad er det så de tiltrækkes af, hos hinanden? Vi kommunikerer hele dagen lang.
Der findes andre måder at kommunikere, via mail, sms, messenger, kropssprog osv. Al form for kommunikation går ud på at sende et budskab afsted, som andre skal forstå. Men forstår alle nu også det vi sender ud?
Hvorfor er kommunikation vigtig?
Kommunikation er vigtigt fordi det er en betingelse for al socialt fællesskab. Kommunikation kan endda betragtes, som en betingelse for, al socialt fællesskab. Der kan ikke etableres eller man kan ikke bevare et socialt fællesskab uden kommunikation. Vi er jo alle i et fællesskab, selvom vi ”gemmer os” bag ligusterhækken.
Dette skyldes, at mennesker er sociale. Vi er afhængig af at kunne kommunikere med hinanden for netop at forblive i det fællesskab som vi er så afhængig af. Kommunikation gør, at vi kan omgås hinanden og forstå hinanden. Vi burde være bedre end vi er, men vi kommunikerer for at kunne acceptere hinanden og derved være i et fællesskab som vi har meget brug for.
Vi har alle forventninger til hinanden og vi afstemmer vores forventninger til hinanden og når forventningerne ikke bliver indfriet, ja så kommer balladen.
Kommunikation er et meget omfattende emne, så jeg holder mig til kommunikation imellem par.
Kommunikation i parforholdet
Når man finder hinanden og bliver forelsket og danner par, ja så kender vi alle, hvor svært det kan være at kommunikere. Når man finder sin elskede, er vi jo på en måde helt rundt på gulvet og det gør ikke noget at hans underbukser ligger på gulvet, fordi ”han elsker mig jo”, så jeg samler dem gerne op. Når tiden går, bliver det ofte sværere og sværere at tale sammen og pludselig får underbukserne på gulvet en betydning. Jeg er sikker på at mange kan kende den fremstilling.
Hvad handler det så om? Underbukser? Eller noget ganske andet. Min erfaring er, at selvfølgelig handler det ikke om underbukser, hvem der støvsuger, vasker op, henter børn, hvem tager initiativ til sex osv. osv. men det handler om forventninger til hinanden. Ofte er man ikke selv klar over hvilken forventning man har, men ved bare, at der er noget som ikke stemmer mere. Livet med ham er blevet for surt.
Hvad skal jeg så gøre? Start altid med dig selv. Når man skal kommunikere en forventning til et andet menneske, så tag udgangspunkt i dig selv og lyt til dig selv først. Hvad er det som jeg mangler, skriv det eventuelt ned og tag så den snak, som mange er bange for. Jeg har tit stødt på det i min klinik, at mange ikke tør tage den nødvendige snak, så det er meget nemmere at finde en anden eller bare forlade sin partner.
Jeg hører det så tit, ”min partner vil ikke det samme som jeg” Det er et meget almindeligt udsagn i mit terapilokale. På spørgsmålet ”har du talt med ham” får jeg næsten altid det svar, ”ja men han forstår mig ikke”.
Handler det så om kommunikation? Ja sandelig. Det handler nok om, at man ikke taler samme sprog. Ofte taler man forbi hinanden og forstår måske ikke helt hvad det er partneren vil have. Når man skal tale sammen om problemer, skal det altid være når tonen er neutral. Man må aldrig begynde at tale sammen om de svære ting, når man er i en bestemt følelse. Hvis man eks. er sur, bliver kommunikationen præget af surhed. Hvis man er vred, bliver kommunikationen præget at vrede, så den svære samtale skal altid være, når man er i neutral følelse, ellers bliver samtalen ikke i balance. Så start aldrig den svære samtale når du er i affekt, gå en tur og fald ned, så kan den starte.
Den svære samtale handler aldrig om den anden, men den handler om en selv. Så hvis man starter samtalen med, ”hvis du ville se mig mere end du gør”, ja så er det allerede gået galt, da det er en bebrejdelse mod den anden. Du har en forventning til ham, som han ikke indfrier og det er dit budskab, altså handler det om dig og ikke din partner eller jer to. Han kan selvfølgelig overse dig, men ofte handler det om en selv.
Den svære samtale, tag udgangspunkt i dig selv, med ”jeg er ked af det og har brug for vi taler sammen. Jeg har brug for at få mere kærlighed i vores forhold og jeg vil gerne hjælpe med det” Det er bare et eksempel på hvordan man kan kommunikere og få sine forventninger indfriet.
Vi har så mange forventninger til hinanden og selvfølgelig har vi det, ingen utroskab, vi deles om tingene osv. osv. men når man mærker en mangel/forventning fra sin partner, så prøv at kig på dig selv.
Jeg har mange gange hørt fra klienter, at ”min mand er en træmand”. Ja der findes mange træmænd derude, så det kan være meget svært at få ham i tale, men alle træmænd kan åbnes, igen tag udgangspunkt i dig selv. Det tager tid at åbne en træmand men det kan lade sig gøre, man må ikke give op.
Jeg har også tit hørt den, ”vi behøver ikke tale sammen, vi kender hinanden så godt”, ja den kommer tit fra par som har kendt hinanden i lang tid. Det handler ikke om at kende hinanden det handler om, at man ikke tør tage den svære samtale, så her er kommunikationen gået helt i stå, man tror i stedet for at vide.
Så husk, at kommunikation, handler ikke om at få forventninger indfriet, men handler om at indgå kompromiser og tag altid udgangspunkt i dig selv.