Parterapi er et tilbud til par, der ønsker at arbejde med deres forhold – hvad enten det drejer sig om kommunikation, kærlighed, seksualitet eller andre udfordringer. Det er en god idé at gå i parterapi, men kun hvis begge parter er oprigtigt indstillet på at gøre en indsats. Parterapi virker ikke, hvis den ene deltager kun “for den andens skyld.”
Hvad kræver parterapi af jer?
Det allervigtiste at stille klare mål inden den første session. Hvad ønsker I at arbejde med? Hvad vil I gerne opnå? At komme tomhændet til en session gør processen mere vanskelig.
Mange par har den indstilling, at “terapeuten nok fikser det for os.” Det er en misforståelse. Parterapi kræver aktiv deltagelse og ærlighed fra begge parter. Terapeuten er en vejleder – ikke en tryllekunstner.
Har begge de samme problemer?
Det er meget sjældent, at begge parter har præcis de samme udfordringer eller ønsker til parforholdet. Det er der intet galt i. Forskellighed er naturlig – det afgørende er, om I kan give plads til hinandens perspektiver.
I begyndelsen af terapien er det normalt, at der opstår mudderkastning og gensidige beskyldninger. Det er en del af processen. Terapeuten hjælper jer med at lytte til hinanden frem for blot at forsvare jeres egne positioner.
Hvad skal I tale om under parterapi?
I parterapi handler det om at tale sandt. Mange par har svært ved at være ærlige – ikke fordi de ønsker at lyve, men fordi de ikke vil såre hinanden. Imidlertid er ærlighed afgørende. Det er kun muligt at arbejde med det reelle problem – ikke en pyntet version af det.
Det kan være svært at tale om følelser. Men jo mere I åbner op, desto bedre kan terapeuten hjælpe jer. Alt, der kommer frem, skal bearbejdes. Det er en gradvis og udviklende proces.
Hvor lang tid tager parterapi?
Der er ingen fast tidsramme. Hvis forholdet er meget belastet, kan processen tage lang tid. At arbejde med et “næsten dødt” forhold kræver tålmodighed, åbenhed og vilje fra begge parter.
Mange gange viser det sig dog, at de udfordringer, I har, kan løses på relativt kort tid. Nøglen er at komme tidligt – ikke vente, til forholdet er gået helt i stykker.
Individuelle sessioner ved siden af parterapi kan også være en god idé. Hvis én af jer bærer på personlige problemer – tillid, angst, depression – er det bedre at bearbejde dem individuelt frem for at bruge partnerskabets tid på det.
Kontakt MH Psykoterapi i dag, og find ud af, hvad parterapi kan gøre for jer.
