Når man bliver forældre, er det en stor opgave at have foran sig i mange år og der findes ingen steder hvor
man kan få at vide, om man er en god forælder eller hvordan man bliver en god forælder. Den måde som
man selv bliver forælder, afhænger af hvordan man selv er blevet opdraget. Når man finder sin partner,
den som skal være far/mor til vores børn, drejer det sig jo også om at kunne samarbejde og blive enige om,
hvordan man skal opdrage sin børn. Pludselig er der jo 2 personer, med hver sin baggrund til at forestå
opdragelsen af de fælles børn.
Det er svært at blive enige, men behøver man altid at være enig? Må man bruge trusler til at opdrage børn
med? Hvilken konsekvenser kan det have, hvis man bruger trusler?
Enighed i børneopdragelse?
Skal man være enig i hvordan man opdrager fælles børn? Eller er det lige meget? Når man beslutter sig for
at få børn er det vigtigt, at man taler om, hvad man forventer af hinanden, hvis man vil have børn. Hvordan
skal man opdrage dem og hvordan man omgås sine børn. Mange tænker ikke over dette og mange gange,
bliver det et stort diskussionsemne, forældrene imellem, men først når børnene er kommet.
Man kan ikke forudse alt, men man kan godt tale om det, inden barnet kommer. En god måde at gøre det
på, er at fortælle hinanden, hvordan man selv er blevet opdraget. Hvad virkede og hvad virkede ikke.
Jeg selv er vokset op i en meget dysfunktionel familie og det havde store konsekvenser for mig.
Selverkendelsen har også gjort, at jeg ikke selv var den bedste forælder, derfor kan jeg også i dag, skrive
under på, at den måde man selv er vokset op på, afspejler ens egen måde at blive forælder på.
Så inden man får børn, er det vigtigt med mange lange snakke om det fælles mål, at få sine børn sendt
videre i livet, med så god ballast som muligt.
Hvorfor må man ikke bruger trusler i børneopdragelse?
Man må ikke bruge trusler fordi det har en alvorlig konsekvens for børnene. Ofte har trusler ikke noget med
realiteten at gøre, men er blot magtesløshed fra forældres side. Trusler bliver brugt for at styre og
kontrollere børnene. Forældre kommer mange gange i magtesløshed overfor sine børn, men måden man
tackler det på, må ikke være med trusler.
Jeg voksede op med trusler af mange forskellige slags. Det var, ”hvis du ikke opfører dig ordentligt, kommer
politiet og henter dig”, ”hvis du ikke gør som jeg siger, vanker der når far kommer hjem” og mange andre
grove og helt urealistiske trusler. Jeg erindrer selv at truslen om tæsk af min far gjorde mig meget bange for
at komme hjem om aftenen, da jeg vidste, at min mor havde fortalt min far, at han skulle ”give ham en
omgang så han kunne mærke det” og tro mig jeg kunne mærke det, men fik det mig til at ændre mig i
forhold til min mor?
Nej tvært imod. Hun truede med alt muligt, at hvis jeg ikke gjorde det og det og på den og den måde, så
ville himlen nærmest falde ned. Det eneste jeg var bange for var min far og hans, til tider voldsomme
temperament alt andet var jo tomme trusler, som jeg hurtigt fandt ud af. Så trusler overfor børn, finder
børn hurtigt ud af ikke er sande og forældrene lover jo noget som de ikke holder. Børn mister tillid til
forældrene og efter mange forgæves trusler, mister børn respekt og finder ud af, at voksne kan man ikke
stole på. Så når man som voksen truer børn, skaber det mistillid i familien, hvem kan jeg stole på hvem kan
jeg ikke stole på? Når man bruger trusler, er det at sidestille det med vold.
Vold i hjemmet hører ingen steder hjemme, men det sker ofte og det skaber ofte splid mellem forældrene.
Hvis man er opdraget uden vold, bruger man ikke vold selv. Hvis man er vokset op med vold, er der en
tendens til, at man selv bruger vold i børneopdragelse. Det gælder ikke alle, men man bruger ofte det man
har lært, for at løse konflikter. At bruge trusler er magtesløshed hos forældrene.
Det er ok, at forældre ikke er ens i deres opfattelse af børneopdragelse, men så tæt på som muligt. At far
har mere autoritet end mor, eller omvendt, er også ok, bare børn har opfattelsen af, at far og mor elsker os
og de er til at stole på, så er man nået langt.
Ingen forældre er perfekte, så det er ok at begå fejl, men det skal ikke gentage sig mange gange før
resultatet kan ses på børnene.
Hvad har trusler som konsekvens senere i livet?
Hvis man vokser op i et miljø med trusler, skaber det mistillid. Den mistillid tager man med sig ind i
voksenlivet og skaber usikre relationer i forhold til andre mennesker og især til en partner. Jo tættere
relationen er, jo mere usikker bliver man, fordi det er den person man skulle stole allermest på, men man
kan ikke.
Man kan have svært ved at tage ansvar. Når man vokser op med trusler, bliver børn tit kede af det og vil
mange gange forsøge at behage forældrene og derved tilsidesætter de sig selv. De prøver at gøre som mor
og far vil og efterkommer truslerne og derved tænker de mere på mor og far, end sig selv. Det gør senere i
livet, at man bliver behagesyg og derved kan man blive en pleaser. Hvis truslerne er for voldsomme, kan
man blive følelseskold, afvisende og have meget svært ved at binde sig til andre og samarbejde med andre.
Det kan være enormt stressfyldt at vokse op med trusler. Børn kan ikke udvikle sig som de skal, da stressen
forhindrer dem i at være i ro og foretage indlæring på en sund måde. Stressen følger med ind i voksenlivet
og der skal ikke meget til, før man bukker under, når man møder modstand.
Mange kan som voksen ikke trives i stille og rolige miljøer. De bliver rastløse og kan ikke tage ansvar for
deres egen opførsel og ofte, ” stikker de af” fra en partner hvis han/hun bare er rolig og sød. De kan ikke
være sammen med en partner der er i balance, for det er for kedeligt og faktisk føler mange sig truet og
bliver ofte sur og forlader sådan en partner og finder en anden, som dem selv, hvor der konstant er ballade
og uro. Her trives de ofte bedst, hvis der har været mange trusler i ens barndom.
At vokse op med trusler skaber usikre, bange og uselvstændige mennesker der ikke trives.