Psykoanalysen er for alle
Du behøver ikke være i krise eller føle dig syg for at gå i psykoanalyse.
Psykoanalysen er en metode til at komme i kontakt med sider af ens personlighed, som man ikke tidligere har været i kontakt med og kan bidrage til personlig udvikling.
Det kan være du føler, angst, depression, usikkerhed, følelse af tomhed, meningsløshed, eller har kropslige reaktioner, som du ikke forstår. Det kan også være at dine relationer til andre mennesker opleves som vanskelige. Måske kan du ikke finde mening og retning i livet, som gør, at du hele tiden mærker uro og som gør, at livet føles svært.
Få bedre forståelse for dig selv
Psykoanalysen kan hjælpe dig til bedre at forstå følelser og reaktioner og dermed give dig bedre mulighed for, at kunne håndtere de ofte meget forskellige reaktioner og påvirkninger der kommer både indefra og fra omgivelserne.
Psykoanalyse kan også være for dig der har haft depression, der har været igennem skilsmisse, eller har været igennem psykiske lidelser. Psykoanalysen giver dig mulighed for at fordybe dig mere i dig selv. At gå på opdagelse i dig selv og på et meget dybere plan, at få forståelse for netop hvorfor du var havnet i den situation som du var og hvorfor du havnede der. Sammen finder vi så løsningen på, hvordan du i fremtiden undgår at komme i situationer som du har svært ved at klare.
Psykoanalysen er en dybdepsykologi der giver dig mulighed for at få en meget større selvindsigt og alle som går i psykoanalyse får det bedre.
Psykoanalysen er for alle aldre og det er aldrig for sent.