Stress

Hvorfor er det du farer rundt og har fået stress? Hvad er det du skal nå? Hvorfor skal du nå det?

Hvem eller hvad kræver at du når det?

Michael Hansen

Stress er ikke en psykisk tilstand som psykoanalysen har anerkendt, men derimod en fysisk reaktion. Når man taler om stress mener man at man har for travlt til at kroppen kan følge med. Når man har stress udsættes kroppen for en meget stor belastning, som kan give fysiske reaktioner, som hjertebanken, angst symptomer, hovedpine, manglende koncentration, hukommelsesbesvær og mange andre fysiske symptomer. Stress ses og mærkes altid fysisk, men mange ved ikke hvorfor man får stress.

At man rammes fysisk af stress er jo en ubevist kropslig reaktion eller affekt, der rammer os, når vi med alle midler, forsøger at opfylde de krav og forventninger, som andre har til os, eller som vi tror, andre har til os. Mange mener, at de krav omverdenen stiller, bliver krav som stilles til den enkelte og at disse krav skal indfries uanset hvad og det helst så hurtigt som muligt. Stress giver den enkelte en uro i kroppen, som er der konstant, også om natten og derfor bliver ”stress” en konstans, som bare er der, uden man ved hvorfor.

Når kravene fra omverdenen bliver til stress

M.h.t. behandling af stress, arbejder jeg med at få gjort årsagen til stressen bevist for klienten. Hvorfor du farer rundt og har fået stress. Hvad er det du skal nå? Hvorfor skal du nå det? Hvem eller hvad kræver at du når det?

Jeg arbejder med stress som ”angsten for ikke at kunne nå, eller opfylde ønskede krav” fra omverdenen. Ofte er behandlingen af stress ikke så langvarig som andre typer psykoanalytiske  behandlinger.

Se virkeligheden i øjenene

Psykoanalysen og stress arbejder ikke ud fra at man har angst, men mere som om du var i krise. Ofte handler det om at turde se virkeligheden i øjnene at turde gøre op med autoriteter eller repræsentanter for autoriteter. At kunne sige fra på det rigtige tidspunkt og stadig have det ok med sig selv, vil være et grundlæggende tema i en psykoanalytisk proces når man behandler stress.

At være stresset er noget vi alle kender til i perioder af vores liv. Når man får børn, nyt job, nye venner og man ”skal jo så meget” hele tiden. Det drejer sig om at få mere struktur i hverdagen. Sorterer noget fra og gøre mere ved noget andet. Altså at få sit liv taget op til revision.